Julekalender - Blegdamsvej

Det var et rent tilfælde, at en flok unge phd-studerende opdagede, at H.C. Ørsteds institut på Blegdamsvej foretager en rotation i 672 dimensioner hver torsdag omtrent klokken tolv middag. Rotationen foregår, set udefra, helt instantant, men det er endnu ikke afgjort, om dette skyldes, at rotationen foregår hurtigere end tiden, eller om rotationen bare foregår gennem tid på en sådan måde, at forandringerne ikke kan observeres. De første artikler publiceret om fænomenet benytter det faktum, at Instituttet tydeligvis er uændret i sin generelle fremtoning til at deducere, hvilke dimensioner, der faktisk roteres igennem. Dimensionerne "Blå", "Håb" og "Ulysses" er blandt de tre, der kan identificeres utvetydigt.

Yderligere gennembrud lader dog vente på sig, af forskelligartede grunde. Dels har flere af de involverede i forskningsprojektet pludselig mødt bizarre skæbner, såsom L og T, der en mandag morgen steg til vejrs i en luftballon, tæt omslyngede, og ikke er set siden. Dels - og alvorligere - er fænomenet påvirket af en ganske forudsigelig målefejl: Eftersom rotationen omfatter HCØ og alle objekter på det, vil heller ikke omhyggeligt opstillede måleinstrumenter, eller noter og beregninger, være upåvirkede. Løsningen her burde være indlysende, og det første, forskerne gjorde efter at have identificeret problemet, var også at opstille en uafhængig målestation på Niels Bohr Instituttet nærved.

Resultatet var alarmerende. Den første torsdag efter opstillingen af den eksterne målestation, gik rotationen igen over HCØ - og denne gang blev Bohr Instituttet, der før var gået ram forbi, roteret i 672 dimensioner ligesom sit søsterinstitut.

Det blev efterhånden klart, at rotationen af HC Ørsteds Institut ombefatter alle ting forbundet med den selv. Noter taget i rotationsforskernes små kontorer og bragt hjem i en bukselomme, roterer i 672 dimensioner, og er måske uændrede, måske ikke. Det er ikke til at vide, for de noter, der blev efterladt på tavlen på HCØ, er også roteret - ligesom forskeren selv er det, om han så har tilbragt middagsstunden på HCØ eller hos sin elskerinde på Østerbro. Det er efterhånden tydeligt, at fænomenet ikke kan undersøges, hvis vi ikke skal løbe en risiko, for at sprede fænomenet til hele planeten. Desværre har forskningsgruppen netop fået tildelt en større sum af Videnskabsministeriet.