Julekalender - af Sophus' "Københavns overnaturlige Fauna"

De underjordiske er stadig iblandt os, og man kan diskutere om der nogensinde har været tegn på, at de skulle være i aftagen. Måske er vi bare blevet lidt mindre opmærksomme på dem. Bagerne laver stadig kors i deres brød, og det er et faktum, at mødre til børn på Zahles skole stadig giver deres poder beskyttende amuletter, så de ikke skal blive taget af de underjordiske, når de venter på Nørreport station efter skole.

Irene Holst opregner otte steder i byen, hvor de underjordiske regelmæssigt viser sig, og der er sandsynligvis flere. En ældre dame, bosat ved Skt. Hans Torv har ét vindue, hvorigennem man kan se de underjordiskes færden på torvet. Mens hendes andre ruder ikke viser noget mere betydningsfuldt end regn, duer og cafégængere, kan man gennem dét vindue se processioner og optog af piercede bjergfolk, klædt i skarlagensrøde og kongeblå dragter, dybt optaget af deres egne alvorlige sager. Om natten, på de mest døsige efterårsnætter, hvor byen stille synger sig selv i vintersøvn, kan man høre rockguitarens triller og klage gennem den gamle dames vindue. Et par af hendes unge slægtninge kravlede ud af vinduet en af de nætter, bjergtagne af musikken og det eventyr, der lokkede. Den gamle dame sad oppe i timevis med de silkesnører, hun havde bundet om deres fingre for at holde dem fast i denne verden. Den ene af de unge kom tilbage ved daggry, halvt døv og halvt dum af nattens udskejelser. Det eneste spor, man har af den anden, er den finger der stadig hang på silkesnoren, da de trak den ind.