20 august 2007

Mennesker Med Jobs



Stefan har set på min blog (der opdaterer endnu sjældnere end hans) at jeg søger et job. Det er dét jeg gør, og det er det, jeg burde gøre, når jeg sidder ved min computer. Ikke skrive blogindlæg.

Nu har jeg skrevet én forholdsvis dårlig ansøgning til et job, jeg ret gerne vil have. Og en ganske udmærket ansøgning til et job, jeg er en del mindre interesseret i. Og jeg skal til to jobsamtaler denne uge (kan I så se, hvad for en overmåde betydningsfuld person, jeg er). Det bliver skægt, det ser ud til at være meget spændende steder at arbejde.

Jeg må indrømme, ét eller andet sted kan jeg ikke forholde mig til at skulle få et job. Det er ikke, at jeg ikke gerne vil bidrage til samfundet eller lave noget eller tjene penge eller alt det - men jeg kan ikke forestille mig at være et Menneske Med Et Job. Jeg sidder og læser jobopslag, og det er alt sammen kompetencer og analytisk sans og resultatorienterethed og stor selvstændighed koblet med en høj samarbejdsevne. Og det jeg kan se for mit indre blik er disseher kontorlandskaber fulde af Mennesker Med Jobs: synergistisk smilende unge mænd i jakkesæt, der allesammen stirrer lige ind i kameraet eller ler med store hvide tænder, fordi de har så udfordrende stillinger i et konkurrencedygtigt elitefirma. De går muligvis til møder, eller spadserer op og ned af smagfuldt tæppedækkede gange i stål-og-glasbygninger.

Men jeg kan gonnåk ikke finde ud af, hvad de dog laver. Jeg glæder mig meget til at finde ud af det. Jeg vil så umådeligt gerne lave noget. Og jeg er jo så begavet og jeg matcher en stor del af de kompetencer, de lister, så de må vel have brug for mig. Til det, de nu laver.