31 oktober 2006

Og så må det vist være på tide at skrive noget igen. Det lykkedes mig igår både at have fødselsdag og min sidste skriftlige eksamen på uni. Eftersom begge dele var skemalagt af andre, var det nok ikke så stor en præstation endda. Men hyggeligt var det jo. Især da den nydelige eksamensvagtdame opdagede, at jeg havde fødselsdag, på et tidspunkt hvor jeg havde så meget eksamen, at jeg ikke anede, hvad hun fablede om.

Men altså - for et menneske der har tilbragt de sidste (hold da fast) 18 år under uddannelse er det pænt mærkeligt at have aflagt sin sidste eksamen, og lidt vemodigt.

Der er noget over at sætte sig der ved eksamensbordet med sine spidsede blyanter og velgranskede noter og vide, at de næste par timer får man lov at være i fred og der er ikke noget, man skal tage sig af - bortset fra at regne på et sæt opgaver, der endda bliver lagt for snuden af én. Alle eksaminanderne er anbragt pænt i lige rækker med deres noter og tre typer papir, der lugter lidt af madpakker og er den type stille, der kommer af at 130 mennesker tier stille samtidig i timevis. Og når det hele så er overstået, og eksamensvagterne har afsluttet ritualet og alle har skrevet eksamensnummer overalt, bryder de 130 ud i en larm over, hvem der løste hvilke opgaver rigtigt og alle tager det hele meget alvorligt. Og så kører man ud sammen og finder en øl.

Nu havde jeg eksamen med et hold mennesker, jeg faktisk ikke kender. Alle dem, jeg plejede at gå ud at drikke en øl med i vintereksamensmørket, er forsvundet bort, og når jeg så op under eksamen, kunne jeg ikke se nogen rygge, jeg var bekendt med.

Så jeg cyklede ud og holdt fødselsdag i stedet. Nu er jeg nemlig blevet gammel nok til at være vokset fra eksamener. Men ikke fra fødselsdagskage og dragebøger i fødselsdagsgave.

05 oktober 2006

Måne



Klokken et om natten hænger hun dér foran mit vindue, stor, blank, skæv, gul og nysgerrig, kigger ganske ugenert ind og erklærer blankt, at det ikke er en nat af den slags, man sover i.

Det kan forekomme mig, at månen går sine egne veje, måske mere end jeg har mulighed for. I hvert fald får hun altid lov at blive sent ude. Og jeg sov i astronomitimerne dengang, så jeg kan ikke fortælle hende, at jeg kender hendes position på himlen i alle timerne frem til daggry, at hun er mig et ganske forudsigeligt himmellegeme og ikke har noget at skulle have sagt om mine planer for natten.

Og jeg har tabt månens opmærksomhed, og jeg har ikke nået at forstå, hvad slags nat det er, når det ikke er af den slags, man sover i.

01 oktober 2006

Samme procedure som hvert år



Hvert halve år -- det vil sige når nogen kan skaffe nok energi og autoritet til at gennemtrumfe det -- har vi nyindflyttermiddag ("phiisemiddag") på IV'de. De nye laver stor middag i deres ansigts sved, hvis de er for nye til at kunne finde gryderne, alle drikker vin, synger rødvinssang og Fjerdesalssang. De sveddryppende nervøse nyindflyttere bliver hørt i Fjerdesalssangen (kortere end Marseillasen og med mere druk i end "Der er et yndigt land") og er så fuldgyldige Fjerdinge med ret til at bære samme.

Nu i aften bliver det endnu mere traditionsvedligeholdende: Vi skal have Gangdag og valg til embedsposter. Proceduren er den, der også benyttes til Gårddagen (halvårligt møde for hele kollegiet) og har vundet hævd fordi den er så langstrakt, at ingen reformator kan holde den ud længe nok til at lave den om. Den har en vis charme, især efter de første par glas. Man starter med, at nogen holder en kort tale. Så bliver hver af de ti embedsposter gennemgået, embedsholderen holder en kort tale om de i hans empedsperiode indførte forbedringer. Og så kører møllen:


Fase 1:

Folk bliver stillet til poster. Man kan naturligvis ikke stille sig selv. Derfor er der i den foregående uge blevet lobbyeret og indgået aftaler i stor stil, så folk er nogenlunde sikre på at blive stillet til deres drømmeposter. Posterne spænder fra Informationsministeriet med ansvar for avisabonnement til Kludedameposten (ansvarlig for vask af karklude og viskestykker), så det er vigtigt at blive stillet til den rigtige post.


Fase 2:

Man diskuterer, hvorvidt der skal holdes stillertaler om, hvorfor de stillede er blevet stillet og står. Gangens despotkvinder erklærer, at det er for fjollet. De gamle traditions- og kongetro slår et slag for Gårdens stolte skikke. Hvis fornuften vinder, er det muligt, at denne fase ikke bliver gentaget.


Fase 3:

Valgtaler. De stillede takker for tilliden og udlægger den gyldne fremtid, IV sal vil gå i møde med dem på posten. Man kan ikke tillade sig at takke nej til en post, så hvis man er blevet stillet mod sin vilje, er det med at udtrykke sin taknemmelighed på en kreativ måde. ("Jeg er stolt og glad og vil, hvis jeg bliver valgt, gøre alt for at gøre IV'de til ølfrit område. Aldrig mere skal alkoholens djævel vove sig herind!")


Fase 4:

Afstemning.


Fase 5:

Dybtfølt takketale fra den nyligt valgte, især hvis hun var den eneste stillede til et upopulært embede.



Herefter gentages fase 1 med et nyt embede. Når vi når til slutningen af tiende iteration, laver nogen den traditionelle kaffe, der markerer afslutningen af en gangdag, en unavngiven klokke ringer midnat i det fjerne, og en ny cyklus af livet på IV'de sal begynder.

Fortsat kl. 00:14



Jeg er nu valgt til Finansminister med ansvar for (Gud hjælpe os) gangkassen. Jeg er også

  • Lettere bedugget

  • Delvis gennemblødt

  • Dækket af mel


Jeg har en diffus erindring om, at dette sted plejede at have mere anstand.