05 december 2007

Julekalender - af Sophus' "Københavns overnaturlige Fauna"



Eksistensen af Melliken er stadig omdiskuteret. C. Radman fortæller, at man i byen ind imellem kan finde en enkelt sko liggende på gaden i udmærket tilstand og uden spor af dens søster. Dette er, siger han, drilleren Mellik, der venter på, at nogen skal stikke sin fod i den. Når det sker, og en uforsigtig vandrer efterlader sin sko for at prøve Melliken på, er han faldet i dens magt, og den fører ham på en vild springtur gennem byen, over tage og gennem springvand, trukket afsted ved hans ene ben.

Den eneste måde at slippe fri, før Melliken bliver træt, er at lokke den til at føre én hen til dens søstersko. Hvis man kan gøre dette og anbringe tvillingen på sin anden fod, er Melliken besejret og tvunget til at udføre en tjeneste for én, før man slipper den fri og går barfodet hjem.

2 kommentarer:

Greis sagde ...

Yay! Storslået og underholdende kalender du har kørende. Jeg finder mig særdeles underholdt :D og glæder mig til at læse de daglige indlæg.

anne sagde ...

Gnægge, gnægge. Det bliver tydeligvis ind imellem natlige indlæg