Julekalender

Stjernehanen

Det er et lille hus, der virker mindre i skyggerne af betydeligt større herskabshuse og lejlighedskomplekser. Det indbyder til dukkehusfantasier hos små piger på bagsædet af deres forældres biler. I ånden går de gennem de små, sære dunkle rum med en sort kat efter sig. Men de ser ikke det egentlig bemærkelsesværdige ved huset - en unik, monstrøst kompliceret og aldeles ufunktionel vejrhane, der balancerer vakkelvornt på taget.

Det vides ikke, om den mangearmede anordning på taget nogensinde har peget i retning af den fremherskende vind. Det har i hvert fald ikke været tilfældet de sidste mange år, og hver eneste nyindflytter undrer sig over, at de gamle ejere dog har ladet det grimme stykke skrotjern blive siddende. Der er ikke nogen af dem, der tager sig sammen til at fjerne den.

Astronomen, der ejede huset en kort periode i sluthalvfemserne, efterlod en bunke noter om vejrhanen, med spekulationer over dens opfinder og en påstand om, at den rent faktisk opfylder sit formål eksemplarisk: Vejrhanens største arm peger, skrev den tragisk afdøde astronom, ufravigeligt mod en ganske bestemt stjerne i stjernebilledet Tyren. De to mindre, bevægelige arme følger tilsyneladende andre stjerner (når disse er på himlen), og hans udregninger viser, at de tilsyneladende bevæger sig mod at falde præcis sammen med to af de ubevægelige arme en gang omkring 2011. Det var de mere udviskede sætninger på de næste sider af noterne, der fik ejendomsmægleren til skyndsomt at pakke dem væk, da hun fandt dem efter astronomens makabre forsvinden, og da hendes fætter talte om at købe huset, rådede hun ham fra det i uklare vendinger.

Hun har ikke forstået halvdelen af, hvad han skrev, den forsvundne astronom, men hun har en mistanke om, at det ikke vil være godt at bo i det hus, den dag stjernerne står rigtigt.