10 december 2005

Undskyld - de har lukket computerclustrene ned for julen, så jeg kunne ikke komme nær nettet igår. Istedet gik jeg ud at drikke med de kristne, hvilket jeg ikke undskylder for.

Men alvorligt talt - jeg aner ikke, hvordan jeg skal rode mig ud af hele denneher tyske blondinehistorie. Så jeg vil tage tilflugt i det fatum, at mine to heltinder lavede en god del detektivarbejde igår. Ved en systematisk gennemtrawling af byens frisørsaloner og tælle antallet af blonde hår var det muligt for dem at triangulere sig frem til de tyske blondiners hovedkvarter. I dette øjeblik står de med hånden (Anne+'s venstre) på dørhåndtaget og om et øjeblik vil de begive sig ind i løvens hule - ubevæbnede, uforfærdede og uden en anelse om, hvad der foregår.
Anne+: Vil vi det?
Anne: Hvis jeg på nogen måde skal få en ende på denne handlingstråd, så vil I. Og jeg har en plan om at lave noget med Charles Dickens i drag bagefter, så jeg håber, I vil.
Anne+: Jeg vil kun, hvis du lover at putte noget indhold i denne kalender.
Anne*: Jeg vil kun, hvis du laver noget med Charles Dickens i drag.
Anne: Tjek. Det gør jeg. Dickens, indhold, drag.
Anne*: Det lyder sjovt. Kan vi ikke gøre det med det samme og droppe plottet?
Anne: ... Det kan vi vel godt. Hvis der ikke er nogen der protesterer.
Skurk: Men jeg protesterer!
Skurken er trådt frem fra en skjult dør ved siden af indgangen til hans hemmelige skjulested. Han er hyllet i en sort kappe, der med et bliver kastet til side af et vindstød, så alle kan se, at han er:
Anne*: Mr. Darcy!
Anne+: Det her er latterligt.
Mr Darcy: I spekulerer måske over, hvorfor jeg konspirerer mod jer. I spekulerer sikkert over, hvordan jeg har bygget en arme af underskønne tyske blondiner. I spekulerer med 100 % sikkerhed over, hvordan jeg kan klare at se så fantastisk ud i latterligt 1800-talskostume. Men jeg kan forklare det hele:
Anne*: Du har en hær af blondiner, fordi Jane Austen i virkeligheden var et tysk Illuminacimedlem i forklædning og gav dig en tæt men hemmelig forbindelse med sit moderland.
Mr Darcy: Okay, det spekulerer I så ikke over.
Anne+: Det er meget fjollet og sandsynligvis ikke sandt.
Anne*: Du konspirerer mod os, fordi jeg er det eneste menneske (omend aldeles ikkeeksisterende) i Leeds der faktisk er gakket nok til at kunne tro på den historie. Jeg er en trussel mod din plan om herredømme over den fiktive verden i Leeds, og derfor vil du udslette mig inden jeg bliver et problem.
Anne+: Det er meget, meget fjollet, men sandsynligvis sandt nok.
Mr Darcy: Right. Men - I har ikke gættet hemmeligheden bag min uimodståelige tiltrækningskraft. Indtil I gætter den, er jeg ubesejret!
Anne*: Men din tiltrækningskraft hviler på din robuste værdighed. Netop nu er du i en totalt absurd sistution og er derfor totalt uattraktiv.
Mr Darcy: Min Gud! Det er sandt. Min sexappeal er forsvundet.

Mr Darcy går i chok. Anne* skal til at slå ham med en flodhest, da vi hører lyden af sirener. En politibil dukker, bogstaveligt talt, ud af den blå luft. Tre uniformerede betjente springer ud af bilen.

Politibetjent: Jurisfiction. You are under arrest for breach of character. You have the right to remain out of character. Anything you say can and will be used against tou in a court of fictious law.
Anne+: Jeg går ud fra, du ikke mener os?

Det interfiktive politi arresterer Mr Darcy for at forbryde sig mod sin personbeskrivelse og forlade sin bog i den travle årstid. Mens de to betjente lukker mr Darcy i håndjern og tvinger ham ind i politibilen, betror deres kollega vores heltinder, at han sandsynligvis vil kunne slippe med en behandlingsdom.

Betjent1: Det sker hele tiden. Det er presset af at være en af de mest populære literære skikkelser, især for mænd i kvindebøger. Heathcliffe er gal som en hattemager. De fleste af Austens helte klarer det, fordi de ikke er meget stærke figurer, men mr Knightley er på lykkepiller, og nu er Darcy så brudt sammen.
Betjent2: Burde stresse noget mere af. Han skulle tage at begynde at cykle. Motionen ville gøre ham godt. Men vi må videre.

De to betjente sætter sig i bilen og kører bort. Mr Darcy sidder bagi sammen med den tredje politibetjent. Han vinker kort til vore heltinder og den tyske blondinehær, der netop i det minut kommer tilbage fra frisøren. Blondinerne vinker slukørede tilbage og går så på bar.

Anne*: Du ser noget nedtrykt ud. Hvad er der galt? Vi har overstået plottet. Anne har ferie. Vi kan gå ud og feste.
Anne+: Det hele var jo absurd. Det gav ingen mening. Og mr. Darcy, typen på attraktivitet hos fiktive personer er blevet rablende sindssyg. Det er ret traumatiserende for mig.
Anne*: Jeg ved lige, hvad der vil opmuntre dig.
(Anne* slår Anne+ med en flodhest)
Anne+: Det her er ikke retfærdigt.
Anne*: Og lad os så gå ud og få en pint. Jeg giver.

2 kommentarer:

Sabine sagde ...

Jeg er lige faldet over en bog med titlen "Dating with Jane Austen".

Der er ingen grænser for de billeder, det får mig til at danne...

anne sagde ...

Nekrofili, nekrofilo
nekrofili-ai-i-aio...