07 november 2005

Det slog mig, at I måske kunne have lyst til at læse en kort gengivelse af mit møde med min vejleder.

Vejleder: Nu er du jo i gang med at lave en stor festmiddag, og I den anledning tænkte jeg...
Studerende: Nej jeg er ikke. Jeg er i gang med at skrive et projekt om bevisteori.
Vejleder: Ja, men du må huske på, at nogle af dem, du gerne vil have til at læse din blog er ikkematematikere, og at du derfor kan vinde en del ved at benytte en elegant metafor.
Studerende: All right. Det er dig, der er boss.
Vejleder: Netop. Og jeg tænkte, at det ville være smart, hvis du lavede nogle små kuvertbrød til din middag.
Studerende: Metaforisk set?
Vejleder: Naturligvis.
Studerende: Aha. Det er en meget god ide, men det virker lidt mere presserende at forholde mig til, at der ligger en løve på komfuret.
Vejleder: Ligger der en løve på komfuret?
(Den studerende peger på den store, menneskeædende løve.)
Vejleder: Ja, det ser sandelig sådan ud for det utrænede øje. Lad mig se...
(Vejlederen går langsomt rundt om komfuret, mens han tænksomt gnider sin hage og rynker sine højtbegavede bryn. Efter at have stirret på løven i fem minutter erklærer han:)
Vejleder: Ja, der ser faktisk ud til at være en løve.
Studerende: Ja gu' er der en løve. Men hvad skal jeg gøre ved den?
(Vejlederen tænker dybt og lyser så op i et vidende smil)
Vejleder: Foreløbig vil jeg foreslå, at du bager nogle små kuvertbrød. Så kan vi mødes igen om en uge og se lidt mere på løven.

5 kommentarer:

Stefan sagde ...

Applaus!

Chaos sagde ...

Jeg forsoegte at faa Eike til at forklare mig, hvordan man bedst faar en loeve under fode, men det eneste jeg rigitg kunne faa ud af ham va dadadadaaaa og en masse savl...

Maaske gaar porblemet vaek af sig selv, hvis du bruger kuvertbroeddene som kasteskyts, savler paa din laerer samtidig med at du holder dig for oerene og raaber dadadadaaaaa?

Knus
--Clara

anne sagde ...

Det er vel et forsøg værd... Det triste er, at jeg ved hvad man gør, hvis der sidder en løve på ens skrivebord. men det er jo ikke helt det samme. Nå, Eike må jo have styr på den slags.

Anonym sagde ...

Min personlige erfaring er, at hvis man frustreret går hjem fra vejledermøde og - for i det mindste at foretage sig et eller andet - begynder at slå en dej til kuvertbrød sammen (for nu at blive i ikke-matematikerjargon), så kan det ske, at man efter lang tids grublen (f.eks. et halvt år) falder i søvn, og at man, når man så vågner, opdager, at løven i virkeligheden bare er naboens tykke kat, men at dejen til gengæld er hævet ud over alle grænser...

Sabine sagde ...

Måske hjælper det her:

Man definerer løven om til at være en elefant og følger reglen:

Hvordan spiser man en elefant? - En bid ad gangen.

Ellers prøv med Eikes savl.