En observation
Den oplevelse karakteristisk for dette sted, der maximerer funktionen besynderlighed*hyppighed, er at gå ind i en bygning af en dør i jordhøjde (eller de dér få centimeter over), fortsætte lige ud på samme etage, man kom ind på, for så at gå ud af en dør én etage over jordoverfladen. De fik ikke glattet dette land ordentligt ud, før de tog det i brug.
Jeg har for resten fundet et billede af min projektvejleder. Han satte mig til at gå til et logikseminar i onsdags. Det var vanvittigt morsomt - jeg forstod ikke et kuk, men så begyndte alle professorerne at skændes med den stakkels mand, der holdt seminaret. Så nåede han ikke at vise noget som helst, og så gik de alle sammen ud til middag.
3 kommentarer:
Meget konspiratorisk, hvis du vil høre min mening om det. Begge dele altså - f.eks. det at skabe dynamik og dialog om logik, man skulle tro det gav sig selv, man så ville det være logisk ... øh ... når men jeg tror, jeg løber igen.
Det _er_ tydeligvis bare en anden udgave af Niels Grønbæk. Ikke det der pjat med at han bare minder om.
Det er faktisk meget pudsigt - jeg bliver ved med at rende ind i folk, der til forveksling ligner nogen jeg kender i Danmark. Enten er der bare ikke ansigter nok til 6 mia. mennesker i denne verden, eller ogsaa render har de bare flyttet hele skuespillertroppen til Leeds, nu da jeg flyttede. Men den tanke hedder paranoia. Det kan naturlgvis ogsaa forklares ved sidelaens reinkarnation.
Send en kommentar