Januar findes ikke i virkeligheden. Jeg har i hvert fald svært ved at tro det. Der er ikke noget vejr, der er ikke noget lys, og der sker ingenting. Alle studerende lukker sig inde i kokoner spundet af eksamensnoter, kold kaffe og de der forfærdelige små memorykort, ens liv bliver fyldt af, når man terper til eksamen uden hjælpemidler. De ser kun andre mennesker på deres korte udflugter til kollegiekøkkenet for at lave the eller spaghetti med ketchup. Nogle gange bliver det til the med ketchup, hvis de har dovnet den for meget i semestret. Hvem ved, om de overhovedet ville hav eenergi til at være levend, selv hvis de fik muligheden?

Kort sagt tager universet hvert år en måned fra os og giver os i stedet et dårligt erstatningsprodukt for tid. Og hvor bliver tiden af? Er det Endes grå herrer, der stjæler den? Eller skal vi tro - en tanke, jeg må have stjålet fra Chesterton eller Lewis - at tiden er død og verden bare venter på, at nogen tager sig sammen til at organisere en dommedag?