Hvad er status? Som det vil være bekendt for enhver, der har grund til at læse denne blog, trak vor heltinde tidligt den 12/9 2005 teltpælene op og begav sig til Leeds for at erhverve sig større viden. Hun har tilbragt tiden siden da med introduktionsaktiviteter og andre typer af forvildet omkringrenden. Blandt andet aner hun ikke, hvor hendes teltpæle blev af.

Min nuværende bopæl er kollegiet Henry Price Building aka. "that place, you know, it's based on a Swedish prison". På grund af ombygning skal blok D, E og F rømmes fra slutningen af januar, hvorfor man har sørget for at fylde dem med studerende, der kun skal være der dette semester - altså udvekslingsstuderende. Jeg bor, kort sagt, i Babelstårnet 4. th.

Vi er ti, der deler en forunderligt tyndvægget lejlighed og et rummeligt køkken: to svenskere, en argentiner, to australiere, en psykedelisk canadier, mig - og så de tre tyskere. Og de tre tyskere er tre ud af utallige tyskere i Leeds, og de hidkalder deres landsmænd fra alle kanter, hjørner og facetter af campus, til vores køkken er bristefærdigt med tyskere. Det er en lidt overvældende oplevelse.

Der har heldigvis i de sidste dage formet sig adskillige transnationale alliancer, så faren for en total tysk køkkenmagt er efterhånden negligibel. Jeg begynder dog at nære en vis frygt for, at australierne i kraft af deres totale dødsforagt i omgang med spiritus og køkkenredskaber kan
ende med at udgøre en kulturel overmagt.

Jeg blev registreret tirsdag morgen. Det var det mest idiotiske spild af mandtimer, jeg har oplevet, og indrømmet, mit liv har været kort, men stadigvæk - jeg har gået i dansk folkeskole. Jeg har et sammenligningsgrundlag. Proceduren er som følger: For hvert kursus, hver studerende ønsker at følge, skal hun udfylde og underskrive en formular, der fås ved den bod, der er opstillet af det relevante institut, få den stemplet af først dette institut, og dernæst sit moderinstitut. Så stiller hun sig i en af to køer, alt efter om hun skal betale tuition eller ej. Hvis hun stiller sig i den ikke-betalende kø, vil hun for hver to meter blive høfligt tiltalt af en tilsynsførende, der ønsker at se hendes dokumenter for at sikre sig, at hun er i den rigtige kø.
Hver anden af disse myndige personer vil være fejlinformeret om hvad tegnet "E" i betalingsfeltet står for, og insistere på, at den Erasmusstuderende bør gå over i betalerkøen. Ved høflig insisteren fra den studerende vil den næste tilsynsførende blive tilkaldt og forklare, at det er rigtigt nok - hun skal ikke betale. "Go on, luv".

Hendes vej vil nu være lang og snørklet, fra den ene gymnastiksal ad omveje ind i den anden. Her sidder en flok kontrollanter ved borde, og en autoritativ dame beordrer folk i køen hen til det rigtige bord. Her bliver deres papirer efterset, de bliver fulgt hen til en venlig dame, der forklarer skriveren, at folk med et E i betalerfeltet ikke skal betale. Nu bliver den håbefulde studerende anbragt i en sidste kø, for enden af hvilken hendes billede bliver taget og et studiekort bliver udstedt. Hvis hun huskede at komme tidligt, vil hele processen ikke have taget mere end halvanden time, og hun er nu officielt studerende ved University of Leeds.

En hymne til ære for vor Alma Mater vil nok være på sin plads her, men jeg kender ikke University of Leeds' pendant til Fight fiercely, Harvard.

Men nok om dét (og ja, det er allerede for meget). Er der nogen, der har noget begavet at sige om den nye Pride and Prejudice-filmatisering?