16 januar 2008

"Hjemme hos mig" og andre fiktioner



En af P1's journalister - hans navn er undsluppet min erindring - omtaler konsekvent den nuværende amerikanske præsident som "George Walker Bush", med et lille eftertryk på det vandrende. Der er noget utroligt beroligende i andre folks små karakteristiske særheder. Det er en konstant påmindelse om, at verden findes, og at vi hver især udgør meget lidt af den.

Jeg er flyttet ind - eller vi skal måske bøje det "jeg er ved at flytte ind" - i MAries og Runes lejlighed, der så muligvis med en vis ret kan omtales som min. Det er sært på mange måder. Jeg veksler mellem at føle mig "næsten hjemme" og at føle mig som gæst i MAries smukke hjem. Peter flytter ind, når han har været på skiferie, og kommer altså til at skulle kæmpe sig forbi mit indre territorialmonster. Det er stort, glubsk og hærgende, skal I vide, og det kan ikke helt forholde sig til at befinde sig et sted, der er fyldt af dets ejendele, men lugter af andre mennesker.

Jeg havde egentlig lidt forventet at have en fornemmelse af at bo i et akvarium - lejligheden er moderne nybyggeri med to glasvægge - men det er nærmere det omvendte der er tilfældet. Jeg står ved vinduet i halvmørket (om det så er morgen eller aften) og ser det, som om Frederiksborgvej er mit personlige akvarium, og jeg er fristet til at banke på ruden og prøve at lokke de forbipasserende til at svømme op til mit vindue og glippe med munden ad mig, der står herude.

2 kommentarer:

Stefan sagde ...

For fremtiden bør det være svært at omtale din lejlighed som andet end "udenfor akvariet".

anne sagde ...

Gudjaforpokker! Min blog mangler et navn, der giver mening?