Udgangens og indgangens vogtere

Kinesiske templers porte vogtes af to løver, monstrøse væsener med krøllet manke og hængende tunger, og det må indrømmes at de snarere ligner pekingeserhunde. Hannens ene pote hviler på en globus, mens hunnens hviler på maven af hendes unge, der ligger under hendes tunge lab. Betydningen er, at det både er bygningen selv, og dem i den, der beskyttes af de venligtsindede uhyrer. Det ved ethvert barn om de lykkebringende løver.

De tvillingemonstre, der vogter nedgangen til et godt antal københavnske kældre, derimod, er af en art og natur, der er ukendt for os. Mysteriet er måske især, hvorfor disse majestætiske uhyrer, med en løves hovede, en ørns skrigende næb og vinger og en orms krop, ikke har fået en værdigere opgave end at holde gelænderet til kældertrappen oppe, mens hoveddøren står ubevogtet. Er der en symbolik i, at hoveddøren er husstandens ansigt, og derfor vogtes af familien selv, mens kælderen som nedgang til husets underbevidste regioner, fyldt af pulter, fugt og vaskekældre, må vogtes af noget, der er i stand til at afskrække de monstre, der ikke ville kunne komme igennem hoveddørens rationalitet?