Mandag er nu

Mandag er mandag og ikke sjov. Mandag burde slettes fra kalenderen. Mandag burde stoppes i en flaske, overhældes med urteekstrakt og bruges som hostesaft.

Mandag er tolv varevogne på kajen. Mandag er en leverpostejlækkende madpakke i en skoletaske. Mandag er erhvervssektionen i Berlingske Tidende. Eller en industrikaffemaskine. Mandag griber trykluftsboret og hamrer en larm gennem gaderne til morgensolskinnet trækker sig tilbage bag skyerne med en hovedpine.

Mandag ved ikke, mandag er død.

Mandag går ud af Netto efter fem minutter i kø, og de var løbet tør for skummetmælk. Mandag bøjer kraven op om halsen og ønsker, det ikke regnede.

Mandag burde snigmyrdes af frihedskæmpere. Han står stadig ubevægelig da den første kugle slår ned i asfalten, en tråd er trukket ud af hans grå jakkesæt, men rynken mellem hans øjenbryn står stadig mejslet på samme sted. En af hans livvagter tager den anden kugle, de springer ind i kampen og attentatmændene dør hurtigt. Måske falder mandag om i det øjeblik; han har endelig opdaget, at skuddet ikke var en forbier. Ligemeget, det var ikke den rigtige mandag, men en af hans utallige dobbeltgængere. Mandag er på vej til topmøde.

Mandag er en skolepige i praktiske sko, eller mandag er den sprøde lyd af hendes fodtrin hen over skolegården, to sekunder før hun trykker på aftrækkeren.

Mandag er formand i den loge af mænd, der mødes iført fuglekraniemasker i muglugtende huse for at styre verdens stabile gang ad helvede til. Mandag tager kridtet op og rømmer sig fugtigt og irriteret. Mandag er rabarber i frø i en forstadshave.

Mandag er ikke at forveksle med den anden mandag af samme navn, der fører en fordækt guerillakampagne mod ham. Mandag skriver anarkistiske beskeder på lygtepælene i dække af regnen. Mandag står ved busstoppestedet klokken halv otte i sixpence og fjerboa. Mandag blinker fordækt til dig fra reklameplakaterne. Mandag holder pokeransigt bag sin avis, men når de vender ryggen til, er han afsted, hatten på sned og we mean business, fløjtende på vej bort.