01 februar 2006

Hvad er det præcis ved film, der gør det?

Jeg taler om genindspilninger - det velkendte fænomen "Der var noget, der virkede så nu gør vi præcis det sammen igen bare på en anden måde med lidt flere eksplosioner og bryster, og helst lidt mere letfordøjeligt."

Det må jo være familieskabet til teatret - ret beset bliver Hamlet jo genindspillet hele tiden,men ellers ser man det aldrig. Forbrydelse og Straf var da vist en moderat kultsucces, men jeg hører aldrig om, at den skal genindskrives af Peter Høeg. Eller Stolthed og Fordom af Dan Browne?

Hvorfor er der ingen der hører folkets råb på en nymaling af Guernica, nu som installationskunst? En genkomponering af Tryllefløjten til en mere tidssvarende opera - af Andrew Loyd Webber og med pyroteknik?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er altså lidt noget vrøvl. Både litteraturen og musikverdenen går da på storrov hos hinanden og genskriver i et væk.
Eksempelvis er Faust blevet genskrevet af forskellige forfattere i forskellige former - Goethe var ret sent i rækken, selvom det er ham man forbinder med det. Man kan vist godt sige, at Peter Høeg i Fortællinger om Natten har genskrevet Karen Blixen. Mht. Pride and Prejudice er handlingen i den første Bridget Jones bog faktisk bygget ret stramt over P&P. Teenagenfilmen Clueless bygger på Emma. Listen er endeløs.

Ligeledes gælder det i musikken. Det er flere musical versioner af Phantom of the Opera. Manon er både en opera og en ballet. Mht. til operaer er der også stor forvirring eftersom mange titler og historier er brugt af mange forskellige komponister.

Så kom du ikke her :-)