Vore heltinder går mod bymidten, fast besluttet på at løse mysteriet om de tyske blondiners komplot eller dø i forsøget - bortset fra, at de ikke agter at dø. Men de er, om nødvendigt, villige til at få en grim hudafskrabning hver.

Og det er, pudsigt nok, hvad de begge to får, da de springer af vejen for en lille, gul volvo, der er nær ved at køre dem ned udenfor Tiger Tiger. Bilen stopper med hvinende bremser, laver et sving og sætter farten op igen - men ikke før den har sluppet tre vildt gøende rottweilere ud.

Dette er punktet, hvor vi finder ud af, om Anne+ og Anne* (som vi har en anelse om) er med i en historie, eller om de bare fordriver tiden til Anne får afsluttet sit projekt. Det er åbenlyst, at de ikke, i den virkelige verden, ville kunne slippe fra de enorme, ondsindede køtere uden at komme alvorligt til skade. Men hvis de er personer i en historie, er det oplagt, at de nødvendigvis må slippe væk. Det er simpelthen forkert fortælledynamik at lade heltinderne blive nedkæmpet af skurkens første håndlangere.

Så hvad bliver det? Hører vi lyden af skrig, mens de to personaer bliver sønderrevet af Rottweilere? Eller bliver det lyden af en mandig stemme, der brøler "Væk, fordømte hunde!" og lyden af Rottweilerpiben og hurtigt flygtende Rottweilerpoter?

Jeg skal ikke kunne sige det endnu - men er I ikke glade for at vide, at dagens julekalenderlåge gemmer på tre blinde mus?