Udgangens og indgangens vogtere

Kinesiske templers porte vogtes af to løver, monstrøse væsener med krøllet manke og hængende tunger, og det må indrømmes at de snarere ligner pekingeserhunde. Hannens ene pote hviler på en globus, mens hunnens hviler på maven af hendes unge, der ligger under hendes tunge lab. Betydningen er, at det både er bygningen selv, og dem i den, der beskyttes af de venligtsindede uhyrer. Det ved ethvert barn om de lykkebringende løver.

De tvillingemonstre, der vogter nedgangen til et godt antal københavnske kældre, derimod, er af en art og natur, der er ukendt for os. Mysteriet er måske især, hvorfor disse majestætiske uhyrer, med en løves hovede, en ørns skrigende næb og vinger og en orms krop, ikke har fået en værdigere opgave end at holde gelænderet til kældertrappen oppe, mens hoveddøren står ubevogtet. Er der en symbolik i, at hoveddøren er husstandens ansigt, og derfor vogtes af familien selv, mens kælderen som nedgang til husets underbevidste regioner, fyldt af pulter, fugt og vaskekældre, må vogtes af noget, der er i stand til at afskrække de monstre, der ikke ville kunne komme igennem hoveddørens rationalitet?

"Hjemme hos mig" og andre fiktioner

En af P1's journalister - hans navn er undsluppet min erindring - omtaler konsekvent den nuværende amerikanske præsident som "George Walker Bush", med et lille eftertryk på det vandrende. Der er noget utroligt beroligende i andre folks små karakteristiske særheder. Det er en konstant påmindelse om, at verden findes, og at vi hver især udgør meget lidt af den.

Jeg er flyttet ind - eller vi skal måske bøje det "jeg er ved at flytte ind" - i MAries og Runes lejlighed, der så muligvis med en vis ret kan omtales som min. Det er sært på mange måder. Jeg veksler mellem at føle mig "næsten hjemme" og at føle mig som gæst i MAries smukke hjem. Peter flytter ind, når han har været på skiferie, og kommer altså til at skulle kæmpe sig forbi mit indre territorialmonster. Det er stort, glubsk og hærgende, skal I vide, og det kan ikke helt forholde sig til at befinde sig et sted, der er fyldt af dets ejendele, men lugter af andre mennesker.

Jeg havde egentlig lidt forventet at have en fornemmelse af at bo i et akvarium - lejligheden er moderne nybyggeri med to glasvægge - men det er nærmere det omvendte der er tilfældet. Jeg står ved vinduet i halvmørket (om det så er morgen eller aften) og ser det, som om Frederiksborgvej er mit personlige akvarium, og jeg er fristet til at banke på ruden og prøve at lokke de forbipasserende til at svømme op til mit vindue og glippe med munden ad mig, der står herude.