Anne+: Skip hende fri!
Løve: Vil stadig ikke!
Anne+: Spyt. Hende. Ud. Nu.
Løve: Mmmh-mmmh! (Løven ryster på hovedet med munden knebet sammen)
Anne: Kan I ikke være lidt mere stille? Jeg har travlt med at købe julegaver, bage pebernødder og finde min billet hjem der er blevet væk igen.
Anne+: Men løven har spist Anne*
Løve: Jeg har ikke spist hende - jeg har slugt hende. Forskellen er, at hun er i ét stykke.
Anne+: Sig noget til ham!

(Anne har travlt med at løbe omkring med et sommerfuglenet. Hendes flybillet (Manchester-Copenhagen, 19. dec.) flagrer kvidrende rundt oppe under loftet)

Anne+: Slip hende ud! Det her er ikke retfærdigt.
Løve: Og?

(Efter halsbrækkende manøvrer lykkes det Anne at fange billetten. I det øjeblik begynder der at lugte af brændte pebernødder, og Anne styrter ud i køkkenet. Billetten undslipper fra sommerfuglenettet)

Anne+: Jeg er sur! Grrr!
Løve: Det er muligt, men du er ikke god til at være sur. Det skal gøres sådan her: BRØØØØL!(Anne+ kryber rædselsslagen sammen, men netop da løven brøler, ryger Anne* ud af munden på den. Nogen har ganske enkelt sparket løven bagi i det taktiske øjeblik. Og nogen er:)
Anne+: Mystiske fremmede! Jeg troede du var død!
Mystisk fremmed: Øh - jeg fik det bedre?
Døden: Hvis du lige vil undskylde mig - jeg ser bedre ud end det dér.
Anne+: Jeg er forvirret.
Løve: Jeg er skuffet.
Anne*: Jeg er tilsavlet.
Døden: Jeg er fornærmet.
Mystisk fremmed: Jeg er ikke død. Eller - jeg var død. Men - øh - jeg var den mest oplagte redningsmand, så jeg blev genoplivet.
Anne+: Men hvad tænkelig motivation kan der være for at genoplive dig? Du er en totalt ligegyldig figur.
Mystisk fremmed: Det er hvad du tror! Rent faktisk er jeg hverken mystisk eller fremmed. For jeg er Saint George!
Anne+ og Anne*: ...
Saint George: Men det er jeg! Legendarisk redder af damer i nød. Bekæmper af drager. Uovervindelig beskytter af retfærdigheden og Gamle England.
Anne+ og Anne*: ...
Saint George: Det passer altså! Sig noget!
Anne+: Undskyld. Vi tror på dig.
Anne*: Vi troede bare, du var højere.
Saint George: Suk. Hvis det skal være på den måde, kan det også bare være ligemeget. Så går jeg.
Løven: Det gør jeg også.
Saint George: Jeg kan sagtens risikere mit liv i kamp med vilde dyr uden at få nogen tak. Det har jeg det fint med. Jeg er ikke såret. Lidt latterliggørelse er altid sundt. Jeg ville slet ikke have lyst til at blive belønnet med overdreven ros og pebernødder. Eller jødekager. Specielt ikke jødekager.
Anne+: Jeg går ud fra at Anne godt kan undvære et par kager, hvis det hjælper...

Anne+, Anne*, Løven, Døden og Saint George holder et mægtigt pebernøddegilde. De synger julesange og fletter hjerter og kaster krummer til billetten, som hopper rundt på gulvet omkring dem. Anne ville måske ikke helt have værdsat denne gode brug af hendes hjemmebag, men billetten spiser sig så tung, at det lykkes hende at fange den igen. Og alt er vel.