Og julekalenderen for idag indeholder - en fabel. Og fablen går således:

Anne*: Hvem er du?
Løve: Jeg er en løve, alene i verden, og jeg er usigeligt melankolsk.
Anne*: Jeg mener at vide, at du er Annes metaforiske løve - og dermed en løve - og måske er vi alle sammen alene, når alt kommer til alt, men hvorfor er du melankolsk?
Løve: Fordi jeg - endskønt jeg er en fuldtud metaforisk løve - engang var en farlig løve og truede folks velfærd. Men for hver løve findes der en løveskæbne, og min skæbne fandt mig en dag, ved at Anne kiggede på mig og sagde: "Min vejleder har sagt, at du ikke findes, og jeg har selv sagt at du ikke findes, og jeg er nu overbevist om, at du ikke findes."
Anne*: Så du er en ikke-eksisterende, rent metaforisk løve.
Løve: Og derfor melankolsk.
Anne*: Det er en meget trist verden, og jeg er villig til at deltage i din melankoli. Og hvis det kan gøre dig gladere, vil jeg gerne tro på dig, for jeg tror på så mange underlige ting.

(Løven sluger Anne* i en mundfuld)

Løve: Der er en morale i dette, og moralen er, at ikke-eksisterende løver ikke kan æde folk - i en mundfuld eller flere - fordi det ville være fjollet. Men ikke-eksisterende løver, som folk tror på, gør hvad der passer dem.
Anne+: Det er ikke en god morale. Og spyt hende så ud!
Løve: Vil ikke!