Da plottet starter igen, er skrigene fra folkemængden, der panisk flygter fra de panisk flygtende Rottweilere ved at dø hen. Anne+ og Anne* står uskadte foran Tiger Tiger sammen med en mystisk fremmed, der er ved at pakke en fuldautomatisk Rottweilerskræmmer ned i sin rygsæk.
Anne*: Du reddede os! Jeg troede, vi var dødsdømte. Lad os råbe hurra og gå ud og spise kage!
Mystisk Fremmed: Ikke nu. Jeg er en nyintroduceret biperson med vigtige informationer om jeres overordentligt farlige fjende.
Anne*: Hvem?
Mystisk Fremmed: Det kommer jeg til. Jeg kan ikke fortælle jer det lige nu
Anne+: Hvorfor ikke?
Mystisk Fremmed: Tænk dig om. Jeg er en nyintroduceret biperson der ikke engang har et navn. Jeg får med garanti ikke lov at være med meget længere end til jeg har fortalt jer, hvad jeg ved.
Anne*: Men jeg mente det, da jeg sagde "hvem". Jeg anede ikke, vi havde en fjende.
Mystisk Fremmed: Det er der ligesom blevet bygget op til. I er ved at opklare et komplot, og folk slipper vilde hunde efter jer. Det tyder da på, at der er nogen der ikke kan lide jer. Hvis ikke, er det ikke mit arbejde at uddybe det. I må klage til forfatteren.
Anne*: Kunne de ikke have sendt de hunde efter os fordi de troede, vi godt kunne lide hunde?(Den mystiske fremmede og Anne+ udveksler blikke)
Mystisk Fremmed: Sikkert. Og nu - er det på tide at jeg beretter om den dystre konspiration, der ligger bag hvad I har set. Og jeg vil fortælle om det bemærkelsesværdige, men fordærvede sind, der har udtænkt den plan der truer jer. For hvis der nogensinde har været en djævel i menneskeskikkelse er det den, der står bag de tyske blondiners konspiration, og hvis navn er...

Med et går tiden i stå og lyset bliver en mærkelig, ravgul farve. Folk står stille - en bil er stoppet midt i et sving. Al lyd forstummer - der er end ikke et ekko af det skud, der lige er blevet affyret. Så hører vores heltinder lyden af stilethæle mod fortovet, da Døden kommer gående hen mod dem med den røde kjole svingende dovent om benene.

Anne+: Åh gud!
Døden: Niks.
Anne*: Det var ikke en ballon, der punkterede, var det?
Døden: Niks.
Anne+: Det var et skud, var det ikke? Vi er døde nu, er vi ikke?
Døden: Niks.
(Døden går forbi de to skælvende personaer til den mystiske fremmed, der er faldet om på fortovet. Hun bøjer sig ned, så det lange hår dækker hendes ansigt, tager fat i den fremmedes arme og svinger ham, tilsyneladende uden nogen kraftanstrengelse over skulderen.)
Døden: Og hvis I så vil undskylde mig - selv en pige som mig må arbejde for føden.
Anne+: Men...
Døden: Ja, sikkert.
Anne+: Men hvad foregår der? Jeg kan ikke finde hoved og hale i det her!
Døden: Det er jo faktisk ikke mit problem. Da jeg tog jobbet, var jobbeskrivelsen "Hent døde mennesker" ikke "Giv hints til levende menneskers alter egoer".
(Døden forlader scenen)
Anne+: Der er jo ingen mening i det her!
Anne*: Nej, men der er også dårlige ting ved det. For eksempel har jeg trådt i en vandpyt.
Anne+: Og vi aner ikke, hvad vi skal gøre nu. Og der er nogen, der prøver at myrde os!
Anne*: Det giver mig faktisk en ide...

Og for at gøre en ende på det: Dagens julekalenderlåge skjuler et ondt mastermind.