Viser opslag med etiketten sådan er ting her. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sådan er ting her. Vis alle opslag

28 maj 2008

Funden tekst



Der er en eller anden elektronhjernedrevet dingenogram, der læser min arbejdsmail og sluger de mails, den mener er spam. Derpå gylper den dem op i små daglige portioner. "Dette er den spam, du har modtaget idag. Tjek om det er spam. Hvis ikke, så indtast password og gennemfør offer til Bel-Shamharoth for at læse mailen. Venlig hilsen, din ven computeren"

Men alvorligt talt, jeg tror, der ligger noget bag, og at nogen forsøger at fortælle mig noget. Prøv bare at læse titlerne på den spam, jeg modtog 6. maj:


You can't handle the truth! --- 36.47KB 05/06/2008 20:13:40
Saturday will be better --- 3.75KB 05/06/2008 17:48:46
Spoon! --- 38.46KB 05/06/2008 17:19:58


Som mikrodigt er det er en meget fin behandling af, hvorfor absurdisme er det eneste gyldige svar på den nutidige menneskelige situation, men hvad laver det i min indbakke? Og hvad var det for et dystert satirisk humør, der ramte min ven internettet d. 9. maj, da det informerede mig om, at:


Places in the Heart. --- 30.78KB 05/09/2008 22:34:39
The devil made me do it. --- 39.37KB 05/09/2008 18:58:29
I'm on Youtube now --- 5.27KB 05/09/2008 12:11:16


Jeg har tjekket den spam, jeg får på min g-mail og kan konstatere, at det generelle sofistikationsniveau for spam ikke ligger på dette niveau - den typiske internetspammer vil bare gerne hjælpe mig med at fordoble længden på min penis (jeg tror ikke, det er det værd, hvis jeg skal være ærlig). Men min arbejdsmail - og det er specifikt min, mine kolleger får generelt flest tyske spam-mails - er på et popkulturelt/eksistentielt surrealismetrip og har inviteret mig med.

Den femogtyvendes bidrag var ikke egentlig dybt, men der er stadig en forening af kadence og narrativ, der virker:


I was married by a judge. I should have asked for a jury. --- 29.33KB 05/25/2008 19:24:02
D'oh! --- 14.74KB 05/25/2008 16:07:47
And away we go! --- 36.57KB 05/25/2008 06:23:12


og et coda nås med

Man, Woman, Birth, Death, Infinity. --- 7.34KB 05/07/2008 16:52:29
Elvis has left the building! --- 29.27KB 05/07/2008 12:42:24


I fremtiden vil internettet være menneske for os, og spam vil være vores haiku.

05 maj 2008

Det her er spændende læsning.

Og det her er imponerende og interessant, men ville være det i ret meget højere grad, hvis de skrev, hvad damen faktisk laver. "Bayes formel", mine damer og herrer, og det siger ingenting.

Og Guardians bog-blog er hyggelig læsning, så længe de holder sig fra at skrive om SF. Og feministSF går tit i tomgang, men når de er gode, er de gode.

Og jeg har ikke rigtig noget at lave på arbejde idag, hvilket måske er til at se

30 april 2008

Piv



Jeg føler mig som en lus. Har lige været inde at sige op til min chef. Han så det nok komme, men de har alligevel smidt en masse oplæring og social investering i mig, og så stikker jeg af og tager et job på Seruminstituttet.

Stakkels chef Peter. Dumme ansat Anne.

Edit:

Eller: Juhuuu! Jeg får nyt job ude på SSI! Yay!

24 april 2008

If ever, oh ever, a wiz there was



Har I også en let angst for blogposts, der starter med ordet "Jeg"?

Jeg var inde at se Wizard of Oz med Marta, Sara og Ulrik, og jeg har en klar fornemmelse af at forstå så meget mere om amerikansk kultur nu. Populærkultur, i det mindste, for at neddrosle graden af prætentiøsitet.

Og det er nok rigtigt, at jeg burde anvende mine åbenlyse talenter for konspirationstænkning på værdigere sager, men jeg vil lige lade jer vide, at jeg har talt med min ven internettet, og det er ikke kun mig, der kan lugte noget mærkeligt ved hele historien.

Lad mig først fremføre, at den film, vi så i Cinemateket igår, the Wizard of Oz faktisk består af to uensartede delkomponenter: En rammefortælling, filmet i sort/hvid, der finder sted i Kansas, og indkapslet i den en farvefilm, der foregår i det fantastiske land Oz, hvis beliggenhed aldrig er nærmere angivet.

Min påstand er, at rammefortællingen er en senere tilføjelse til farvefilmen, der er en propagandafilm produceret af styret i Oz.

Det er tydeligt, at filmen faktisk beskriver en periode med radikale omvæltninger i Oz. I løbet af filmen bliver tre af de store magtspillere - de to hekse i Øst og Vest og troldmanden, der sad på magten i Emerald City - elimineret fra det politiske spil af hovedpersonerne, der er i ledtog med den nordlige heks Glinda. Det er svært at sige, om Dorothy bliver bragt til Oz af Glinda, eller om Glinda bare er en hurtig taktiker, der forstår at udnytte situationen, men det er et faktum, at Dorothy straks ved sin ankomst til Oz dræber heksen fra Øst og sætter sig i besiddelse af hendes magiske røde sko. Derefter slutter Dorothy sig sammen med tre vildtfremmede personer - et fugleskræmsel, en metalmand og en humanoid løve - og går videre til at dræbe heksen i Vest og overtale/true troldmanden fra Oz til at opgive magten og gå i eksil. Til sidst overtaler Glinda Dorothy til også at forlade landet og indsætter Dorothys tre kumpaner som marionetregenter i Emerald City.

Filmen er naturligvis indspillet et stykke tid efter de egentlige begivenheder, som en "historisk dokumentarfilm", men jeg vil faktisk tro, at man i høj grad har valgt at lade rollerne blive spillet af de faktiske aktører. Glinda, for eksempel, spiller tydeligvis sig selv. Hvis de havde valgt en skuespiller, ville de så ikke have valgt én, der så godt ud i den kjole?

Hvad kan vi slutte om de egentlige tilstande i Oz ud fra den blatant tendentiøse skildring, Wizard of Oz giver? Filmen kommer aldrig ind på tilstanden i de områder, Glinda behersker ved filmens start, og enhver omtale af områderne sydpå er omhyggeligt udeladt. Vi må koncentrere vores undersøgelser om områderne i Vest og Øst og byen Emerald City.

Emerald City er tydeligvis et millitærdiktatur med streng grænsekontrol, uniformerede mænd på gaderne og de obligatoriske scener med jublende menneskemasser overvåget af bevæbnede mænd. Det er muligt, at dette var tingenes tilstand også før Dorothys ankomst, men det kan også tolkes som at der i løbet af filmen sker et millitærkup, støttet af Glinda. Da Dorothy ankommer til byen, holder troldmanden sig strengt til sit palads, og vagterne nægter at lukke hende ind. Filmens påstande om, at troldmanden gemmer sig fordi han er rar men inkompetent er klart spin, men kan den virkelige forklaring ikke være, at han frygter for sit liv og forskanser sig sammen med de få soldater, han stoler på? Eller at kuppet allerede er gennemført, og troldmanden er i husarrest?

Ifølge filmen er Munchkinernes land besat af den onde Heks fra Vesten, og munchkinerne hilsen deres befrielse med jubeloptrin. Det er dog værd at bemærke, at disse optrin involverer et godt antal munchkinsoldater. Det virker uplausibelt, at heksen skulle tillade et undertrykt folk at have en hær, der ikke var loyal overfor hende og altså en del af besættelsesmagten. Vi ville altså have forventet, at folket under befrielsesjubelen gjorde kort proces med kollaboratørsoldaterne - og dette er ikke tilfældet. Kan det tænkes, at rygterne om munchkinernes undertrykkelse var stærkt overdrevne? Er det ikke mere rimeligt at antage, at munchkinerne faktisk havde det ganske fint med heksen, og at filmoptagelserne er et iscenesat glansbillede af, hvor henrykte de stakkels munchkiner var over at blive "befriet". Man må spekulere over, hvor mange af de dansende soldater, der havnede i fangelejre...

Tilstandene på vestfronten er sværere at gennemskue. Vi ser Dorothy og hendes kammereter trænge ind i den vestlige heks' fort og slå hende ihjel med en spand vand, og filmen går over til de obligatoriske jubel- og overgivelsesscener fra hendes soldater, men I vil bemærke, at der ikke bliver vist nogle civile. Kan vi antage, at Vesten faktisk ikke er endeligt erobret endnu?

Vi spørger os selv, hvor lang tid det vil tage Glinda at undertrykke resten af Vesten, og om det næste felttog vil gå imod det totalt ignorerede Syd. Vi spørger med lidt mere end akademisk interesse, for det slår os: Oz er et magisk land, der er ved at blive samlet under en mægtig og erobringssyg diktator. Og der har allerede været trafik mellem Oz og vores verden. Selv hvis vi ikke kan tro filmens påstand om, at Dorothy vender tilbage til vores verden (og at troldmanden tog hertil i luftballon - der kan ikke være langt til Oz), er det et faktum, at filmen har fundet vej til vores verden.

Hvor længe varer det, før erobringshæren fra Oz står i vores gader?

16 januar 2008

"Hjemme hos mig" og andre fiktioner



En af P1's journalister - hans navn er undsluppet min erindring - omtaler konsekvent den nuværende amerikanske præsident som "George Walker Bush", med et lille eftertryk på det vandrende. Der er noget utroligt beroligende i andre folks små karakteristiske særheder. Det er en konstant påmindelse om, at verden findes, og at vi hver især udgør meget lidt af den.

Jeg er flyttet ind - eller vi skal måske bøje det "jeg er ved at flytte ind" - i MAries og Runes lejlighed, der så muligvis med en vis ret kan omtales som min. Det er sært på mange måder. Jeg veksler mellem at føle mig "næsten hjemme" og at føle mig som gæst i MAries smukke hjem. Peter flytter ind, når han har været på skiferie, og kommer altså til at skulle kæmpe sig forbi mit indre territorialmonster. Det er stort, glubsk og hærgende, skal I vide, og det kan ikke helt forholde sig til at befinde sig et sted, der er fyldt af dets ejendele, men lugter af andre mennesker.

Jeg havde egentlig lidt forventet at have en fornemmelse af at bo i et akvarium - lejligheden er moderne nybyggeri med to glasvægge - men det er nærmere det omvendte der er tilfældet. Jeg står ved vinduet i halvmørket (om det så er morgen eller aften) og ser det, som om Frederiksborgvej er mit personlige akvarium, og jeg er fristet til at banke på ruden og prøve at lokke de forbipasserende til at svømme op til mit vindue og glippe med munden ad mig, der står herude.

12 april 2007

Godt - den bedste undskyldning, jeg har, for ikke at have opdateret denne blog i den sidste halve evighed, er, at jeg havde besluttet mig for at holde op, fordi jeg var træt af at høre mig selv snakke. Nu har jeg imidlertid brugt de sidste dage på at snakke (og skrive mail) så jeg bør have fået mindst 0,783 ører til at falde af, så det med at drage bort i næstekærlig tavshed er tydeligvis ikke et holdbart forsæt. Jeg må hellere anbringe mine penge, hvor min mund er, som de gangske umotiveret siger i det angelsaksiske. Her er en lille bagatel - og jeg skriver noget om rollespil en af de nærmeste dage.

Falsk forår



Himlen er gul i en smal skive over hustagene, og støvet mørkeblå i zenith. Aftenstjerne toner frem på himlen som det høje C, fulgt af stjerne på stjerne på stjerne, spejlet af en enkelt cykellygte på gaden. En sidste solsort kvidrer i kollegiehavens træer og bliver stille.

Der er så mange løgnagtige forår undervejs, at det ægte forår måske faktisk aldrig bliver set og er hemmeligt. Lyse martsdage, så varme at de lader til at være sprunget direkte ind i sommeren, og folk smider jakken og sætter sig på græsset i universitetsparken, kåde og soldrukne og efter et par dage grundigt forkølede.
Hvorpå årstiden vender vrangen udad og giver en stribe af inderligt grå dage, eller vrangvillig blæst, der går direkte gennem forårstøjet og ind og isner alle ens drømme om varme og lys. Og man resignerer.

Og så kommer foråret, ikke pludseligt men selvfølgeligt som om det har været i gang i ugevis og måske listede sig ind mens man sov forkølelsen af sig. Og man opdager det først for alvor, når man tilfældigvis kigger ud en aften, og tulipantræerne duver stille i parkerne og en forvirret solsort kæfter op langt efter sin sengetid.

Og det lader til at alle andre har vidst det altid, men at man bare selv var for længe om helt at give slip på sin vinter.