Måske - det er bare en arbejdshypotese - er hjernen ligesom en ballon. I så fald kan jeg ikke udtale mig om, hvad farve den har, og jeg kan ikke bevise, at der nødvendigvis må være tale om en rund ballon, men i hvert fald må det dreje sig om en gummiballon og ikke en af de heliumfyldte metalballoner, man køber i Tivoli. Hjernen vil - og det er vigtigt at holde fast i - ikke flyve væk, hvis man giver slip på den.

Eller måske skal jeg skærpe det - det kan være, det bare er min hjerne der tror den føles som en ballon. Jeg fylder den med viden, indtil den er kæmpestor og uhåndterlig, og så går jeg ind i eksamenslokalet og giver slip på ballonens munding, så der flyver viden rundt over det hele, og når eksamen er overstået, er min hjerne helt tom igen.

To eksamener tilbage i denne omgang. Det er nok meget godt.