Julekalender - af Sophus' "Københavns overnaturlige Fauna"

Indtil midten af halvfemserne blev det ikke regnet for et problem, at Rigshospitalet er ved at blive opslugt af de mørke dybder, det er bygget for at dække over. Som Selby og Dunwichs beregninger havde vist, ville de dæmoniske regioner i sidste ende opsluge Riget med mus og mand. At dette sandsynligvis ville ende med at ske i julemåneden, hvor mørkets magt er så meget stærkere, var bare en yderligere forbistring ved en enerverende omstændighed.

Som det ofte er tilfældet, blev problemet først anerkendt, da remediet var fundet, og da M. Steens løsning blev præsenteret, var der dårligt tid til at implementere den for alle de lovtaler, der skulle holdes.

Steen opstillede ganske simpelt seks modvægte på taget, seks kegleformede væsener af lys, der trækker, trækker i Rigshospitalet med en kraft, der modvirker det dæmoniske sug nedfra. Løsningen lader til at være teknisk sund, og der er endnu ikke set tegn på, at Riget er i fare for at knække over på midten, fanget som det er mellem lyset og mørket.

Ikke desto mindre har denne elegante løsning affødt et nyt problem: Hvis det en dag skulle lykkes at bortmane de mørke kræfter, der forsøger at trække Riget ned, vil der være et umodstået træk oppefra. Riget vil, må det vurderes, sandsynligvis lette, stige opad forbi Panum, der stadig ligger adstadigt fortøjet på Blegdamsvej, og sejle afsted mod horisonten. Der er noget smukt ved tanken, men vi bør nok som samfund diskutere, om vi virkelig ønsker at lade Riget blive vores første flyvende hospital.