Vi venter på barbarerne
Ingen, jeg har talt med, har modtaget gratisaviser endnu. De to damer, jeg passerede på Tagensvej i et solskinsvejr, der prøvede at tage sig sammen til at være septemberagtigt, havde ikke fået dem, og det talte de om. Det gjorde vi andre også. Vi venter alle sammen på civilisationens sammenbrud.
Der er nemlig det ubehagelige, at et stort tal - flertallet, måske - af borgere her i landet foretrækker papmodnede golden delicious for æbler, der smager af noget. De foretrækker Da Vincy Mysteriet. Og pomfritter. De vil helst stemme DF. De vil hurtigt lære at foretrække gratisaviser.
Og det sjove er, at det aldrig er folk man kender. De uappetitlige 90% gemmer sig altid et andet sted end man selv er. Man læser i avisen, at de er der. Og de stemmer, og forbruger og færdes. Jeg har læst i Politiken, at de får gratis aviser nu.
2 kommentarer:
Hej Anne,
ude ved Esben får de gratisaviserne...
Jeg har set en gratis-avis i dag, i toget, på et par meters afstand. Så de findes altså.
Jeg er ret sikker på at jeg også har set de uappetitlige 90%. F.eks. nede i døgn-netto. Jeg har det desperate håb, at det er de mest uappetitlige 10% af de uappetitlige 90% der handler i min døgn-Netto. Ellers er der en skræmmende masse uappetitlighed derude.
Send en kommentar